WeBible

1 - Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,

2 - sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!

3 - Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Raad?

4 - Har du da Kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,

5 - er dine Dage som Menneskets Dage, er dine Aar som Mandens Dage,

6 - siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,

7 - endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!

8 - Dine Hænder gjorde og danned mig først, saa skifter du Sind og gør mig til intet!

9 - Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!

10 - Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,

11 - iklædte mig Hud og Kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?

12 - Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Aand —

13 - og saa gemte du dog i dit Hjerte paa dette, jeg skønner, dit Øjemed var:

14 - Synded jeg, vogted du paa mig og tilgav ikke min Brøde.

15 - I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.

16 - Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;

17 - nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!

18 - Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udaandet, uset af alle;

19 - jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.

20 - Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

21 - før jeg for evigt gaar bort til Mørkets og Mulmets Land,

22 - Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.